mandag den 17. september 2012

Kan I huske

For nogen tid siden lavede jeg dette indlæg om et skønt tapet-projekt til hjemmet. Planen var, at tapetet skulle op i vores kontor/mit syrum, men nu er jeg kommet i tvivl. Jeg har været vældig langsom med at finde tid (baby-i-maven-træthed), så der er endnu ikke sket noget med tapetet. Grunden til min tvivl er, at vi med vores 92 kvm "store" hus, nok ikke kommer til at bo her hundrede år.... Og tænker at det måske er spild af flot tapet, hvis vi kun skal bo her 2-3 år endnu. Er det helt tosset at tænke sådan? Burde jeg bare gøre det alligevel? Hvis ikke der kommer tapet op, vil jeg male nogle trækasser og tapetsere dem, for så at hænge dem på væggen til opbevaring. Hvad ville I mon gøre? Tapetsere eller gemme til senere brug i mit her-bliver-jeg-gammel-agtig-hus?


5 kommentarer:

  1. Åååh, hvor jeg kender det dilemma.. For mig ville det nok være afgørende, om tapetet var noget særligt og ville være helt vildt sørgeligt at flytte fra.. Jeg synes man skal prøve tusindvis af ting af her i livet, og hvis du kan klare at flytte fra tapetet, når den tid kommer, synes jeg du skal kaste dig ud i det og nyde det mens det varer. Måske er det slet ikke det, du drømmer om om et par år - og så kan man jo se flytningen som en ny mulighed. Et nyt lærred.

    Solskinssmil

    Sofie

    SvarSlet
  2. Jeg ville klart kaste mig ud i det... Få det sat op og NYD det NU. Måske er det slet ikke moderne med tapeter om nogle år, og så har det skønne tapet ingen lykke gjort...
    Spændende hvad du vælger...
    Kh Eline

    SvarSlet
  3. Jeg ville også sætte det op og nyde det NU. Kan jo være du har lyst til noget andet om en 2-3 år ;-)

    SvarSlet
  4. I har jo fuldstændig ret - selvfølgelig skal det op :-) Tak for hjælpen :-)

    SvarSlet
  5. Jeg tilslutter mig de andre, op med det skidt! Husk hvor meget mere glad du er blevet for jeres stue efter der kom tapet op;)

    SvarSlet

Tak for kommentaren - det er nu så hyggeligt :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...